søndag den 14. august 2016

Femten År, Skolestart Og Fitness World















Hej derude, det er søndag aften så jeg tænkte at det ville være et meget godt tidspunkt til en lille update fra denne uge. Der er nemlig sket et par ting siden i tirsdags, jeg har haft fødselsdag og fejrede mig selv på værst tænkelige måde: Skolestart, hurra. Og så er jeg desuden endelig blevet Fitness World medlem, dobbelt hurra (dette hurra er dog ikke sarkastisk haha).

For at starte med den fødselsdag der, for at sige det kort så var det ikke jordens bedste fødselsdag. Op klokken seks, i bad, en portion cornflakes og så ud af døren kvart i otte. I skole indtil femten fyrre og så hjem igen. Herhjemme stod den så heldigvis på burgere og curly fries fra Cocks and cows og veganske donuts fra KAF, det reddede dagen en anelse.

Noget helt andet er at jeg som sagt endelig er startet i Fitness World! Nøj hvor har jeg bare ventet på det i to år. Jeg er jo ikke ny i hele trænings verdenen, og træning har trods alt været en stor del af mit liv de sidste to års tid, så jeg har bare ventet på den dag jeg fyldte femten så jeg endelig kunne melde mig ind. Jeg var deroppe første gang i går, og overall vil jeg mene at det gik okay. Jeg fik et mindre sammenbrud da jeg ikke kunne finde ud af at starte løbebåndet, men efter 10 min. frustration og to sms korrespondancer med både mor og far gik jeg op på den igen og fik den startet.

Så min opvarmning stod på 15 min gang på løbebåndet med walking lunges ind i mellem. derefter gik jeg ind og lave diverse squats og lunge variationer med en bosuball, og så smed jeg også lidt armbøjninger derind. Derefter lavede jeg lidt øvelser med vægt og en medicine ball, og så smuttede jeg tilbage til cardiomaskinerne. Her brugte jeg et kvarter på stairmasteren og et kvarters gang på løbebåndet. Ikke dårlig træning.

Og det var sådan set alt jeg lige havde til jer denne søndag aften, weekenden har ikke stået på det store udover et loppemarked hvor det er lykkedes mig at få tjent omkring de 800,- til trods for at jeg overhoved ikke har været dernede haha. Men nu har jeg penge til gummistøvler! I må have jer en rigtig god fortsat aften, kram.

Ingen kommentarer :

Send en kommentar

Back to Top