tirsdag den 27. december 2016

Køb Jeg Skal Gøre Mig I 2017

2017 Køb


2017 er lige rundt om hjørnet og jeg har en masse indlæg planlagt til jer, både omhandlende året der gik og selvfølgelig også om det nye kommende år. Jeg vil starte ud i dag med at vise jer nogle af de køb, jeg har tænkt mig at gøre her i det nye år. Jeg kunne sagtens nævne flere end 6 ting, men jeg synes at dette var et meget fint sted at starte. Lad os blot komme i gang!

1// Et nyt sleeve til min bærbar er noget jeg længe har tænkt på at købe, da det jeg har nu er lige så gammelt som selve min bærbar. 6 år. Jeps vi kører retrostilen med Macbook og Paul Frank sleeve her. Jeg har fundet et mega lækkert et med marmor print på, flot, minimalistisk og det vokser jeg nok ikke fra lige foreløbigt, i modsætning til det røde jeg ejer nu med en kæmpe abe på (se billede her)

2// Tilbage i oktober måned postede jeg dette indlæg, hvor jeg viste jer en hulens masse skrivebordslamper og ved i hvad? jeg har stadigvæk ikke fået anskaffet mig sådan en. Lige nu er min skrivebords-belysnings-situation en masse lyskæder og et par stearinlys, meget hyggeligt men slet ikke praktisk. Jeg er stadigvæk ikke sikker på hvilken en jeg køber, men det ligger i hvertfald på toppen af listen.

3// Denne virker måske spøjs, for de fleste af mine veninder og generelt bare piger på min alder er sneakers noget der bliver købt tit og ofte, men sådan er jeg ikke. Jeg er super dårlig til at købe sko (aner ikke hvorfor), men jeg er altså efterhånden ved at være rimelig træt at mine gamle slidte sneakers fra Primark. Derfor skal min skosamling have en lille makeover her i det nye år.

4// Jeg elsker planter og alt hvad der er grønt og gror, men har slet ikke nok af det. Jeg har fundet fire slags jeg ikke ville have noget imod at have stående på mit værelse, måske pladsen bliver lidt trang, men så er det jo godt at jeg får mig et ekstra værelse til august;)

5// Hættetrøjer bliver også et must når efterskolelivet starter næste år, eller det er i hvertfald min opfattelse når jeg kigger på andre efterskoleelever. Jeg er specielt vild med dem i lyserøde og beige nuancer, og er sikker på at de nok skal blive brugt godt på Nørre Åby.

6// Og til sidst men ikke mindst, et sport/pulsur eller aktivitetstracker. Nogle kan ikke leve uden dem, andre synes at det er noget værre pjat. Jeg kunne rigtig godt tænke mig et for a få mere præcise informationer omkring min træning, og for at blive mindet om at jeg skal huske at være aktiv når jeg ellers kan finde på at sidde stille en hel dag. Om det bliver et Fitbit jeg anskaffer mig ved man jo aldrig, jeg er i hvertfald vild med deres design og har hørt gode ting omkring dem.

Der har vi så listen med nogle af de ting jeg skal have anskaffet mig i 2017, hvad er nogle af de ting i skal ud og købe? Fortsat god eftermiddag til alle, kram.

Ingen kommentarer :

Send en kommentar

Back to Top