onsdag den 28. juni 2017

6 Lækre Par Trænings Tights

1 - Nike Perfomance // 2 - Gymshark // 3 - Nike Perfomance // 4 - Gymshark // 5 - Hummel // 6 - ICANIWILL

De der kender mig, ved at det jeg nok bruger flest penge på er træningstøj. Måske har jeg et problem, måske er det bare sådan jeg har valgt at prioritere mine penge, jeg holder fast i det sidste haha. Men når man tænker på at jeg træner så meget som jeg gør, og samtidig også er begyndt at bruge træningstøj som "almindeligt tøj" til hverdag, så tænker jeg at det vel er en meget passende ting at samle på;)

Jeg er ikke så kræsen når det kommer til hvad for noget tøj jeg træner i, så længe jeg kan bevæge mig, min hud kan ånde og det bare ser nogenlunde godt ud, så kører det. Af hensyn til pris giver jeg helst ikke over 3-400,- for toppe og bh'er, tights er til gengæld en helt anden sag! Nu snakker jeg af ren og skær erfaring, men det er altså sjældent at tights der koster meget mindre end 300,- holder meget mere end et par måneder. Oftest bliver det slidt op i syningen omkring skridtet, og ellers er de bare helt gennemsigtige. Af og til kan man godt være heldig og finde et par hvor det bare kører jo, men oftest skal man af med lidt ekstra penge for at få noget der holder i længden.

Jeg har derfor i dag samlet 6 par, som meget gerne måtte finde deres vej til mit klædeskab. Man kan jo altid drømme;) Specielt de to fra Gymshark, dem fra ICANIWILL og dem fra Hummel er jeg vild med. Men for at være helt ærlig så ligger de alle højt på ønskelisten.

Hvad med jer, er i lige så vilde med nyt træningstøj som mig? Eller er i enige med nogle af mine veninder som synes jeg har lidt af et problem? Drømmen er forresten et walk in closet bare med træningstøj, lidt ligesom Khloe Kardashian har her haha.
God aften til jer alle, kram herfra.

mandag den 26. juni 2017

Maj Video Og Planer For Den Kommende Uge


Så folkens, kun lige en lille måneds tid for sen på den, men endelig er maj videoen her! Jeg sagde jo at den nok skulle komme haha. Jeg håber at i synes om den, og som altid elsker jeg at høre konstruktiv kritik, da det hjælper mig med at forbedre de her video i fremtiden.

Nu er det mandag, hvilket naturligvis betyder en ny uge, selvom det dog ikke betyder det store når nu man har ferie, dog har jeg nogle ing jeg gerne vil lave denne uge. Det hele er meget sådan praktiske gøremål, ikke noget specielt interessant, men blot ting der skal ordnes. Så i ren Isa Larsen stil har jeg naturligvis lavet mig en lille liste her forneden.

-Hente nogle pakker på posthuset
-Skifte sengetøj
-Rydde op og gøre rent på værelset
-Redigere videoer
-Planlægge blogindlæg
-Komme ordenligt tilbage med min sædvanlige kost og træning

Ja, jeg sagde jo at der ikke var tale om noget specielt interessant haha. Hvad med jer, har i nogle planer for denne uge? Måske enda nogle lidt mere spændende nogle af slagsen end mine? Lige meget hvad håber je i hvertfald at i får en dejlig en. Kram herfra!

lørdag den 24. juni 2017

Folkeskole Dimission 2017


Blazer / Boohoo // Top / Moves by Minimum // Bukser / Boohoo / Stiletter / New Look // Ring / Stine A

I torsdags, den 22 juni 2017, sagde jeg langt om længe farvel til det sted jeg har brugt rigtigt meget af min tid de sidste 10 år, nemlig Skelgårdsskolen min kære folkeskole. Jeg havde i den anledning klædt mig en anelse fint på, denne gang i noget lidt andet end hvad jeg er vandt til. Jeg havde valgt at begive mig ud af min komfort zone og hoppe i et lyserødt jakkesæt, og jeg var vild med det!

Idéen kom til mig en eftermiddag da jeg var ude og hjælpe min far med at shoppe tøj, og i starten sagde jeg det bare som en joke, men som tiden gik blev jeg gladere og gladere for tanken. Spol tiden 2 måneder frem og så kan vi jo se hvad det endte med;)



















Dagen i torsdags er 100% en af de der dage man ikke bare lige glemmer sådan, og jeg er så taknemmelig for alle de billeder og videoer jeg har derfra. Sidst nævnte lover jeg at vise i både min juni video, samt den video jeg har arbejdet på den sidste uges tid. Hvis i følger med ovre på min Instastory ved i måske hvad jeg snakker om:)

Det betyder altså også at jeg de næste bare dage knokler for at få en masse videoer klar til jer, specielt den maj video der irritere mig ret så meget, nu er det jo snart en måned siden at den burde have været oppe. Men det er så også der at jeg lige skal huske at minde mig selv om at jeg har haft en masse prøver, og andre ting at se til. Nu har jeg frihed og godt med tid, så jeg lover at de allesammen er på vej!

I må allesammen have jer en rigtig god fortsat lørdag, hvad end den byder på regn eller solskin, fest eller afslapning, en tur i fitness world eller en tur ned i kiosken for at købe lidt lørdags slik. Kram herfra.



onsdag den 21. juni 2017

Tirsdags Tur I Botanisk Have
























Sidste tirsdag, altså d. 13 juni havde min mor fødselsdag. Og hun havde derfor i den anledning ønsket sig en tur i Botanisk have sammen med mig, efter at jeg havde overstået samfundsfagsprøven, været til det sidste elevråds arrangement og ordnet dagens træning. Så det var det vi gjorde! Som i nok kan fornemme udfra billederne, så gik jeg efter dyrene (specielt de helt små af slagsen). Og jeg er faktisk rigtig glad for resultatet, det er utroligt hvad sådan et 60 mm objektiv kan fange!

For at det ikke skal være løgn så så vi også et egern, det var jo den rene zoologiske have haha. Det gode er selvfølgelig at disse dyr i modsætning til dem i Zoo, ikke befinder sig i fangenskab;) Jaja man er vel veganer, og bruger hver en lille mulighed for at presse en kommentar ind (ironi kan forekomme).

Jeg vil ikke skrive så meget andet, da jeg tænker at billederne snakker fint for sig selv:) I må alle få jer en skøn onsdag, kram herfra.


tirsdag den 20. juni 2017

10 Ting jeg ikke forstår #5














Så kan i også lige se et kig på hvad der står på menuen i aften, hvis mine noter overhoved giver mening haha..

1) Fennikel. Og hvorfor de er blevet så trendy at putte i alt og alting. Tandpasta-salat? Ellers tak.

2) Jeg har sagt det før, og jeg siger det igen: Mængden af folk der optager udstyret i træningscenteret, altså uden af at bruge det. No shit, på et tidspunkt brugte jeg ca. 15-20 minutter på at sumo dødløfte uden en stepbænk at stå på (som jeg foretrækker), fordi der var en pige der havde taget de eneste to bænke i hele centeret, stablet dem oven på hinanden, sat sig på dem og scrollede på sin mobil. I (undskyld mit sprog) fucking 20 minutter! Ej men altså.. Jeg kunne selvfølgelig bare have gået over og sagt noget til hende, det burde bare ikke være nødvendigt.

3) At jeg om 2 dage er helt færdig med 10 år i folkeskolen. Det er alligevel ret vildt at tænke på.

4) Frottélagener. Hvordan kan det på nogen måde være behageligt at sove på noget, der minder så meget om et håndklæde?

5) Hvorfor Harry Styles vælger, at komme til Danmark en mandag næste år. Det formindsker altså lige chancen for at rent faktisk kunne se ham igen, når nu man går på efterskole i den anden ende af landet (næsten). Jeg har billet, så må vi bare finde ud af om det kan lade sig gøre..

6) At der ikke findes notesbøger til venstrehåndede endnu, i hvertfald ikke i almindelige butikker som bog & ide. Jaja jeg kan da bare vende bogen om, men så er linjerne jo ikke som de skal være;) #luksusproblemelleeer?

7) Folk der ikke kan kende forskel på dimission og dimension. Det irriterer mig grænseløst haha!

8) Hvor svært det er at få fat på Urtekrams "Nordic berries" shampoo og balsam, nogen der ved hvor i al verden jeg finder det her på Amager? Skal jeg en tur i Føtex eller hvad?

9) Hvorfor jeg først er blevet grebet sådan helt rigtigt af Modern Family her i 2017, den serie er jo genial.

10) At jeg dagligt får mails fra online shopping steder ala det her:

 50% RABAT PÅ ALT INKL. GRATIS FRAGT!*
Gælder kun ved køb for minimum 1250,-*
Gæder ikke følgenede mærker: Tiger of sweden, Hugo Boss, Calvin Klein mm.*
Gælder ikke i forvejen nedsatte vare*

Amen. Lad. Dog. Være.

Hvad med jer? er der nogle ting i bare heller ikke forstår, måske i kan nikke ja til nogle af de ting jeg ikke forstod i denne omgang? Ellers kan i måske genkende jer selv i nogle af de tidligere udgaver af 10 ting jeg ikke forstår lige her;) Rigtig god tirsdag til jer alle! Kram.

mandag den 19. juni 2017

Mine Karakterer & Sommerferie Planer

Ferie og slut med prøver blev fejret på Papirøen, med to søde veninder og en "Vegan Baby" burger fra The Protein Kitchen. Kan anbefales!

Så folkens, nu er jeg her igen! Jeg har nemlig endelig fået min fritid tilbage, og kan endelig bruge min tid på andet end dumme prøver! Det vil med andre ord sige at jeg både kan fokusere på bloggen og youtube igen, men også det at kunne lave ingenting uden at have dårlig samvittighed er noget jeg har set ret så meget frem til;)

Jeg tænkte at en lille opdatering på hvordan det er gået med prøverne, samt hvad min ferie skal bruges på, ville være på sin plads. Så hvis vi bare starter med den første del, hvordan er det gået med alle de prøver der? Jeg har valgt at dele mine karakterer her forneden, og det gør jeg ikke for at vise mig frem eller prøve at fremstå som en bedre elev, jeg gør det fordi der stensikkert er nogle nysgerrige mennesker derude, og så gør jeg det såmænd også fordi jeg synes det er vigtigt at vise at vi ikke alle er 12-tals elever, og at vi alle har nogle styrker og nogle svagheder. Det er super sejt at få 10 og 12 i alle fag, og det er også helt okay at få 02, 4 og 7. Også skal vi lige huske at der er tale om folkeskolen her, det er absolut ikke liv eller død;)


De øverste 5 er de skriftlige, og for lige at gøre det mere tydeligt hvis der skulle være tvivl: Dansk retskrivning, Dansk læsning, Matematik uden hjælpemidler, Matematik med hjælpemidler (her afventer jeg stadigvæk karakter, men jeg forventer endnu et 4 tal) og Dansk skriftlig fremstilling. I den sidste var jeg rigtig heldig, og er lige snuppet igennem Censors nålehul (kan man sige det?), og er faktisk den eneste i klassen der har scoret et 12 tal. Jeg ved ikke hvad jeg har gjort anderledes end de andre, men jeg synes nu det er meget sejt haha.

I de nederste, de mundtlige, samler jeg vidst på 10 taller hvilket ikke gør mig så meget. Engelsk er ingen overraskelse da jeg har kunne snakke sproget flydende siden jeg var 10 år, og så var jeg også super heldig at trække et spørgsmål jeg kunne svare på. I Dansk var jeg oppe med et digt, og forventede ikke det store, jeg var bare glad for at få den overstået, og 7 er heller ikke skidt i forholdet til hvor dårligt forberedt jeg var.

Sidste prøve var idræt, og jeg var 100 på at jeg ville få 4, og nej det er ikke bare noget jeg siger, for jeg var helt sikkert på at mine talenter indenfor atletik og dans ikke var gode nok til at få mig højere op. Men jeg var altså heldig, og sluttede dermed af med et 10 tal, hvilket jeg var godt tilfreds med!


Hvad så med min sommerferie, hvor skal jeg hen og hvad skal jeg lave? Svaret er simpelt: Jeg bliver her på Amager, tager måske lige en tur eller to til Taastrup for at købe lidt efterskole ting i Ikea, men ellers har jeg ikke de store planer. Jeg kunne rigtig godt tænke mig at udforske nogle nye steder i København end dem jeg lige er vant til. Og så kan det jo også være at jeg besøger nogle andre byer på Sjælland, og ser hvad de har at byde på. Ellers er planen bare at spise is og drikke iskaffe, gå en masse ture på fælleden, morgen og aften bade i Øresund, være sammen med veninder og familie, og forberede mig på (forhåbenligt) et af de fedeste år i mit liv på Nørre Åby Efterskole.

Hvad med jer? Har i nogle vilde sommerplaner, eller snupper i en "Staycation" ligesom mig? Og hvad med alle jer som også har været oppe til enten afgangsprøver eller eksamener, hvordan er det gået? Er vi tilfredse? Knus herfra.



lørdag den 3. juni 2017

Maj 2017 | Monthly Recap




















I maj måned har jeg: Været meget skoletræt og haft brug for en lille kaffepause i ny og næ, Stadigvæk haft gang i min lyserøde obsession, Talt dagene ned til sidste skoledag, Kigget på lyserøde træer og blå himler, Postet en ret så vigtig video, Haft den fedeste sidste skoledag, Forberedt mig mentalt på at skulle undvære hende Ditte pigen i min hverdag næste år.

Det var så den maj måned! Der skete meget i mit liv, det samme kan man ikke sige om bloggen da jeg kun har fået postet 4 indlæg i maj. Av for den. Jeg ville ønske at tiden og overskuddet til at lave en masse fede indlæg og videoer til jer var til stede, men lige for tiden har jeg bare 4 prøver der kræver rigtig meget forberedelse. Heldigvis klarede jeg den første i torsdags, mundtlig engelsk, og hev lige et 12 tal med hjem derfra. Så nu har jeg blot fokus på dansk på tirsdag og naturfag på torsdag. Og så har jeg også rigtig mange tanker kørende oppe i hovedet omkring både samfundsfag og idræt. Træk vejret Isa...

Dette betyder også at jeg altså ikke kan love jer hvornår min maj video kommer op, men jeg vil prøve at bruge tiden effektivt og få den op hurtigst muligt. Men jeg lover ikke noget! Det samme gælder månedslisterne, men jeg tænker at det ikke gør så meget da jeg ikke har nogle vilde planer denne måned;)

Jeg håber at i alle har de lidt mere roligt end mig, og hvis i også sidder midt i afgangsprøver eller eksaminer så tænker jeg at vi lige laver en kæmpe gruppekram, det skal sgu nok gå det hele. Knus herfra.


tirsdag den 23. maj 2017

Der Er Noget I Skal Vide (Coming Out)


Måske har i allerede set ovenstående video, måske ikke. Jeg tænker at det er de færreste som har set den, eftersom at der ikke er voldsomt mange der læser med på bloggen som også følger med på youtube. Men her får i den så, en video jeg har glædet mig vanvittig meget til at dele med jer. Jeg forklarer alt i videoen, så jeg tænker at der derfor ikke er så meget andet for mig at fortælle her. Ikke andet end at jeg, selvfølgelig håber i vil tage godt imod den.

Næste gang vi ses er jeg ikke længere folkeskole elev (som sådan). Så det er liv og glade dage her for tiden, hvis vi altså ser bort fra at jeg har 5 mundtlige prøver igen, og at den første allerede er om 8 dage:) I må have det skønt! Kram.

fredag den 19. maj 2017

Bare Ben & Lyserøde Flæser






















Bluse / H&M (lignende her) // Nederdel / H&M (lignende her) // Kilehæle / New Look (lignende her) // Jakke / Only

Dette outfit er et jeg ikke har fået vist jer endnu, til trods for at det efterhånden er 2 uger gammelt, men nu er det jo heller ikke så tit jeg lige får sat mig ned for at blogge her for tiden. Det har jeg ikke tænkt mig at undskylde for, da i allerede har hørt på det 100 gange. Jeg har travlt for tiden, det er møj irriterende men der er ikke noget jeg kan gøre ved det, bum!

Nå, nu skal vi heller ikke blive for negative her haha. Ovenstående outfit var jeg iført d. 6 maj da jeg var til konfirmation i lækkert solskinsvejr, faktisk var det første gang jeg luftede mine ben til omverdenen i år! Alle tingene er ting jeg havde hængende i skabet, blusen har i måske set mig iført før, og jakke havde jeg på til min egen konfirmation sidste år. Nederdelen og hælene har også et par år på bagen, men jeg synes alligevel at jeg fik sammensat et super fint outfit:)





















Også i går og i dag skal jeg da lige love for at der har været skruet op for solen, i hvertfald på Amager (kan nemlig se at det har regnet i Nordjylland bl.a.). Og jo jeg er da glad for lidt forårsvejr, det er bare ikke så fedt når klasseværelset ender med at være 45 grader. Så er det lidt svært at koncentrere sig om synopsis skrivning og sådan. Men jo super lækkert med solskin, det må gerne holde til på torsdag for lige nu siger min vejrudsigt regnvejr på onsdag, og jeg er ikke helt sikker på at det er sådan noget vejr jeg har lyst til at kaste karameller i haha.

Nu står den på weekend, og jeg ville ønske det betød afslapning for mit vedkommende, men sådan ser det desværre ikke ud. Jeg skal både lave mit kostume færdigt, filme en ret så vigtig video, gå tur med hund og gøre rent, til triple-fødselsdag og en tur til Tyskland. Så der er nok at se til!

I må alle få jer en skøn og solskinsrig weekend, hvad end i har mange planer eller blot skal slappe af. Kram herfra.



torsdag den 11. maj 2017

April Video, Opdatering På April Mål & Planer For Maj


Så folkens, nu er jeg her igen, og gud hvor er det længe siden sidst! Jeg vidste godt at jeg havde mange planer for maj måned, men jeg troede virkelig ikke at det ville suge så meget af min fritid! Der har været så meget run på med både konfirmationer, skole, møder og en tur til Nørre Åby. Nogle gange føler jeg lidt at jeg render rundt som en høne uden hovedet haha.

Lad os så lige tage et kig på mine mål for april, og hvordan det gik med dem:

1) Spise årets 2 første is. ✓ Premier is måtte trække deres veganske is tilbage, så dem har jeg til gode. Jeg fik dog prøvet en sandwich fra Nicecream Copenhagen, og den var lækker!

2) Tage en tur på Bispebjerg kirkegård.  Tjek, lidt sent på den (i hvertfald i forhold til hvordan vejret har været), men det blev gjort. Billeder her.

3) Stresse mindre. ✕ Haha... Årh hvis bare!

4) Køre på rulleskøjter.  Denne har jeg til gode.

5) Hoppe en tur i vandet, og snuppe årets første dukkert.  Tjek! Det var koldt og folk kiggede, men Ditte og jeg var begge i vandet.














Til sidst synes jeg lige at vi skal tage et kig på nogle af de ting jeg godt kunne tænke mig at nå, eller ting jeg skal her i maj måned:

1) Danne mig et bedre overblik over alle prøverne, og finde ud af et system så jeg bedst muligt kan forberede mig til dem allesammen. Jeg skal op til som den første fra klassen, d. 1 juni!

2) Midt i alle de hektiske skole ting og sager gemmer sig en dag jeg ser rimelig meget frem til, sidste skoledag! Eller karameldag må jeg vidst hellere kalde den. Det er altså sådan en dag jeg har set frem til lige siden jeg gik i 0. klasse. Det bliver godt.

3) Dagen efter karameldag skal jeg til månedens tredje og sidste konfirmation, jeg regner med at være en anelse træt den dag haha.

4) Komme ordentlig tilbage i min træningsrutine, da jeg simpelthen ikke trives ordenligt når der ikke er styr på den. Jeg tager den med ro, lytter til min krop, træner når jeg har tid og ellers sørger jeg for at der er tid til min træning.

5) Jeg kunne rigtig godt tænke mig at prøve nogle af de veganske cafeer jeg har på mine lister, specielt så at i kan få nogle anmeldelser fra mig af. Jeg tænker at Souls må være det næste sted der skal krydses af listen:)

Det var lige hvad jeg kunne komme på af mål og planer for nu, så må vi jo se hvad der ellers bliver tid til. I må alle have jer en rigtig god forlænget weekend, kram herfra.


mandag den 1. maj 2017

April 2017 | Monthly Recap














I april måned har jeg: Været et smut forbi Malmø hvor jeg selvfølgelig besøgte yndlings butikken: Lush, Fik mig også en lækker sandwich på yndlings-spisestedet Condeco, Brokket mig over slidte spidser og en ferie dr gerne måtte være lidt længere, Været en tur på Bakken hvor jeg virkelig fik prøvet nogle grænser af, Været en tur i vandet med Ditte (det var koldt).

Tiden flyver afsted, og vi er nu 1/3 del igennem dette år. Jeg synes altså det er helt vildt at tænke på! April måned har alligevel nok været den måned der er gået langsommest indtil videre, eller sådan har jeg følt det i hvertfald. Den sidste måneds tid har været fyldt op med en masse planer, og jeg har derfor haft en del at se det, og på nogle punkter er det godt, men det kan også blive en anelse presset.

Maj måned bliver på ingen måned anderledes, for der er en hulens masse ting der sker. Skriftlige prøver, konfirmationer (3 styks), fødselsdage, sidste skoledage og når ja så er der jo også alle de mundtlige prøver der skal forberedes ting til. Mit skema er fyldt, og jeg kan ærligt sige at målet lige nu er d. 22 juni hvor jeg kan smide det hele i luften og sige farvel og tak til Skelgårdsskolen. Det glæder jeg mig altså ret så meget til!

I må alle få jer en skøn måned, hvad end den er fyldt med planer eller ej. Kram herfra.


lørdag den 29. april 2017

Opdatering på prøverne | Hvad har jeg trukket?
















Halli halløj, hvordan går det derude? Jeg tænkte at det var på tide jeg lige hurtigt trådte ud af min hule her, hvor størstedelen af tiden bliver brugt på synopsis skrivning og alt deromkring. Selvfølgelig med plads til pauser hvor jeg enten ser netflix, træner eller andet. Det kunne være jeg skulle begynde at bruge de pauser på at skrive lidt til jer en gang i mellem, det lyder i hvertfald som en god idé haha. Nå men altså, en af de andre grunde til at jeg skriver dette indlæg i dag er fordi jeg tænkte det kunne være at der sad nogen derude, der var nysgerrige på hvad jeg har trukket til de her afgangsprøver?

Måske var der nogle af jer så på min insta-story mandag morgen, at jeg håbede på skriftlig engelsk og idræt, eller samfundsfag. Alt andet end fransk! Og nogen må have bedt min bøn for vi har nemlig trukket.....: Idræt og samfundsfag! Og der var jublen yes! I idræt har min gruppe så trukket dans og udtryk samt atletik, ikke det bedste men bestemt ikke det værste. Og i samfundsfag skal jeg op i Kultur, samfund og identitet, lige den jeg ønskede. Derud over har jeg været så "heldig" at trække lyrik i dansk, hvilket jeg ikke er så begejstret for men altså, og i engelsk har jeg valgt at gå op i minorities. Til sidst men ikke mindst skal Ditte og jeg snakke om bæredygtig energiforsyning til naturfagsprøven, det skal nok blive godt.

Og så er der jo de skriftlige prøver i næste uge, og dem glæder jeg mig næsten til. Jeg har altid elsket terminsprøver, og det her er jo næsten det samme. Du får lov til at sidde og slappe af, arbejde i fred og ro, og spise snacks (som jeg selvfølgelig var ude og købe i går haha). Og så har man jo tidligt fri!

Og det var alt hvad jeg havde til jer i dag, nu vil jeg så småt begynde på min april video, måneden er trods alt næsten ovre! Kram herfra.


søndag den 23. april 2017

Bispebjerg Kirkegård // Jeg nåede det lige




















På min april liste står der at jeg gerne ville besøge Bispebjerg Kirkegård, så da jeg så at kirsebær træerne allerede var sprunget ud først på måneden, var planen egentligt at jeg skulle hurtigt afsted. Det skete dog ikke, for jeg kom faktisk først afsted i torsdags d. 20. Jeg blev så en smule nysgerrig over hvornår jeg var afsted sidste år, så efter et hurtigt kig tilbage på min Instagram kom jeg frem til at jeg var afsted præcis samme dato sidste år. Der var der blot meget mere farve og fyld på træerne og mange flere mennesker langs alleen, frem for der jeg var der for et par dage siden. Men altså, jeg nåede det, og selvom mange af bladene lå på jorden i stedet for på træerne, så var der stadigvæk flot.

Og så er der også bare et eller andet ved at være et sted der er blevet hypet så meget op på de sociale medier, uden af at resten af Danmark også er til stede. Det sætter lidt gang i tankerne omkring hvor meget de sociale medier har at gøre med hvad vi bruger vores (fri)tid på, og hvilke steder du bare skal besøge for ligesom er være med på det hele. Lidt en form for anerkendelse føler jeg næsten, hvis du ikke har et billede af det, så var du der ikke. Og hvis du ikke var der, så er det for dårligt. Det kan være at jeg lægger for mange tanker i det hele, men at se hvor mange mennesker der kan være der med mobiler og kameraer fremme når træerne er aller "flottest", i forholdet til hvor lidt der var på en sådan grå torsdag som jeg var afsted. Det synes jeg er lidt skægt at tænke på. Men det er jo bare mig;)

Nå, så lykkedes det mig også lige at skrive en halv roman omkring de sociale medier og nogle kirsebær træer, intet nyt der haha. Jeg håber at i alle har haft en suveræn weekend indtil videre. Jeg skal bruge resten af dagen på en masse praktisk ting og sager, nogle sjovere end andre (Bentræning > Støvsugning og forberedelser til mundtlig prøve i dansk). Kram herfra.

onsdag den 19. april 2017

Påskeferie anno 2017

Tur på bakken med klassen, her ses Sebastian der ihærdigt prøver at slå rekorden i skyrolleren. (Det lykkedes ikke, men godt kæmpet Seb).

Så gik der noget tid, lad os ikke tvære i det. Jeg har haft så mange bolde i luften her for tiden, og måske jeg bliver klar til at snakke om det før eller siden, måske ikke. Det har jeg desværre ikke svaret på, men hvad jeg har med i dag er til gengæld et lille postkort fra min påskeferie. Eller hvad, kan man overhovedet kalde det for det? Det gør vi, her er lidt af hvad jeg lavede i ferien!

Ferien bød på en lille søndags shoppetur til Malmø, Lush er helt obligatorisk at besøge naturligvis.


Imens vi ventede på at tage os sammen, til at stige på et tog der kunne tage os tilbage til Tårnby, fortalte Sara dårlige vittigheder som Victoria egentligt syntes var meget sjove. Jeg gjorde det sædvanlige, og legede paparazzi.

I Malmø besøgte jeg for anden gang caféen Condeco, en cafe fyldt med muligheder til vegetareren, veganereren, glutenallergikereren og selvfølgelig også alle dem der bare har brug for en hurtig snack, frokost, kop kaffe eller andet. Her på billedet ses en grillet sandwich med vegansk ost, tomat, oliven, soltørrede tomater og basilikum. Den smagte godt!

Som i så på det første billede var jeg også en tur på bakken, med en stor flok fra klassen. Det var en fed dag hvor jeg virkelig fik brudt mine grænser. Gik fra at være rædselsslagen over for tornadoen, til at være oppe i den hele to gange lige efter hinanden. At mine øjne var lukket under begge ture er en anden sag. 

Dagen sluttede ikke så fedt da det lykkedes mig at smide mit rejsekort væk, men hey det kunne have været værre. Det kunne jo have været mobilen eller mastercardet der valgte at løbe væk fra mig!

Udover de to dage har jeg også brugt tid på en 1 års fødselsdag, en påskefrokost, nogle ture ind til København, og til sidst men ikke mindst har jeg også fået set en smule hel del Netflix. Jeg er ligesom så mange andre blevet rigtig glad for serien 13 reasons why, og jeg kæmper mig igennem den for at nå til finalen. Jeg vil vide hvad Clay har gjort haha!

Hvad med jer derude? Hvad har i brugt påsken på, og er i kommet godt i gang igen efter en lille pause fra hverdagen? Jeg havde en ret hård start i går, så hård at jeg brugte 30-40 minutter af fransktimen på at snuppe en morfar henover bordet haha. En rollemodel kan man vist ikke kalde mig. Den må have været tiltrængt.

I aften står den på boksning, og selvfølgelig finale i nybyggerne! Jeg stemmer rødt hus, da jeg kender Cecilie og Jonas. Eller, kender og kender. Men jeg var trods alt i London med dem tilbage i 2015, og folkens de er nogle af de sødeste og sjoveste mennesker der findes. Så gør dem lige den kæmpe tjeneste at stemme CJ til 1234 mellem 20-21 i aften. Det fortjener de sgu. Rigtig god eftermiddag derude, kram.

mandag den 10. april 2017

Fem finurlige facts om yours truly














Jeg synes at det var tide med lidt flere facts om undertegnede, da det altid er hyggeligt at komme lidt tættere på hvem det er der sidder bag skærmen. Sådan har jeg det i hvertfald når jeg læser blogs, det er en super sjov måde at lære folk en anelse bedre at kende. Så uden af at trække den alt for meget, her er 5 facts om mig!

Jeg har de sidste 3-4 måneder sovet med en bamse. I starten var det lidt for sjov, men så gik det op for mig at den faktisk har hjulpet på mine søvnproblemer, hvor jeg vågnede 3-4 gange om natten. Mærkeligt at så lille en ting kan gøre så stor en forskel.

Jeg HADER at støvsuge! Det tager som regel lang tid, det lugter, man får det varmt og så er det generelt bare hård motion. Men det er så også en af de eneste rengøringsopgaver jeg ikke bryder mig om, for jeg kan godt lide at vaske gulv, rydde op og ordne vasketøj haha.

Marcipan er i følge mig noget af det klammeste man kan putte i chokolade, og det gør mig trist at næsten alt den påskechokolade jeg kan spise indeholder det. Dog har Aldi nogle kaniner jeg kan smovse næste weekend. Jeg glæder mig.

Lidt i modsætning til sidste punkt om at smovse chokolade, så lyder idéen om at stille op til bikini fitness mere og mere sjov i mit hovede. Så bare vent og se, kan være jeg står på scenen om 3-4 år iført alt for meget selvbruner og en super kikset glimmer bikini. Oh my.

Jeg har en rigtig god stedsans, og kan for det meste finde vej lige meget hvor jeg er. Om så det er et nyt sted eller ej. Den eneste undtagelse må være Berlin 2015, hvor det lykkedes min storebror og jeg at fare helt vildt da vi var ude og gå en tur. Min far er forresten på samme måde, så det kunne meget vel være noget jeg har arvet fra ham.

torsdag den 6. april 2017

April to do's | 5 ting jeg vil nå

Så! 6 dage inde i april, og nu er jeg endelig klar med en opdatering på marts listen, min måneds video og mine planer for april. Jeg havde rigtig mange tekniske problemer med videoen, og Imovie der blev ved med at hakke og crashe. Desværre har jeg ikke nok penge på kontoen til at kunne betale over 2000,- til et professionelt program, som f.eks. Final Cut Pro. Så jeg må nøjes med dette! Ikke mere snak, lad os kigge på tingene!

1) Fejre bloggens 5 års fødselsdag med både kage og giveaway (som altid).  Tjek! Dette blev gjort.

2) Påbegynde forårs oprydningen. ✓ /  Jeg har nok ikke fået gjort det helt så grundigt som ønsket, men jeg har bl.a. fået ryddet ud i rodeskuffen ved mit skrivebord, og så er jeg også begyndt at unfollowe folk på min instagram. Det tæller vel også lidt som oprydning?

3) Se den nye Skønheden og udyret i biografen.  Jeg fik set denne film i onsdags, og den levede helt op til forventningerne. Faktisk var den endnu bedre end forventet. Rigtig flot skuespil, god musik og helt igennem fantastiske animationer. Well done Disney.

4) Gå en tur i Kongens Have.  Da blomsterne først rigtig er begyndt at blomstre her sidst på måneden, hvor jeg ikke har haft mulighed for at tage en tur derind, så blev dette ikke gjort.

5) Få prøvet nogle af opskrifterne fra denne bog (affiliate). ✕ Jeg fik heller ikke juicet i denne omgang, men mon ikke jeg får prøvet nogle opskrifter af i april? Det lyder meget rart med en frisk juice i hånden, imens forårssolen skinner på en;)

Alt i alt vil jeg faktisk tillade mig at sige, at den sidste måned har været ok succesfuld af hensyn til målene og hvad jeg har nået. Selvfølgelig kunne jeg have gjort det bedre, men der er heller ikke noget ved at sætte sig nogle mål som man til sidst bliver nødt til at tvinge sig selv afsted, af den ene eller den anden grund. Og som lovet skal i selvfølgelig også få lov til at se en video fra måneden der gik, og endnu en gang hopper jeg ind til sidst med en lille hilsen:)




Her er 5 af de ting jeg godt kunne tænke mig at nå i April:

1) Spise årets 2 første is. Planen er en ice cream sandwich fra Nicecream Copenhagen, og en kæmpe eskimo fra Premier is' nye FRI linje. Jeg glæder mig!

2) Tage en tur på Bispebjerg kirkegård. Jeg skal selvfølgelig også besøge Danmarks mest fotograferede sted lige nu, det er jo næsten en selvfølge!

3) Stresse mindre. Som jeg også nævner i videoen, så kunne jeg godt tænke mig t tage den lidt mere med ro. Det tror jeg virkelig jeg har brug for.

4) Køre på rulleskøjter. Dette gjorde jeg nemlig sidste år i april med nogle veninder, og det var super hyggeligt. Og så er det rigtig god motion!

5) Hoppe en tur i vandet, og snuppe årets første dukkert. Nogle kalder mig skør, men jeg har brug for et lille kuldechok. Nogle der er med mig på denne? ;)

Ud over disse ting skal jeg nyde påskeferien i fulde drag, det ser jeg virkelig frem til!

Hvad er jeres planer for april, del dem med mig i kommentaren. Det kunne jo være vi kunne inspirere hinanden:) Rigtig god torsdag til jer alle, Kram Isa.

tirsdag den 4. april 2017

6 Asos Favoritter Til Foråret




















1 // 2 // 3 // 4 // 5 // 6 

Det var et stykke tid siden at jeg sidst havde delt nogle Asos favoritter med jer, så det er lige hvad i får 6 styks af i dag. De fleste af tingene vil jeg mene egner sig meget godt, til det her lækre forårs vejr vi har for tiden. Måske lige med undtagelse for badedragten, badevandet er stadigvæk kun omkring de 10 grader her ved Amager. Selvom en tur i vandet dog er på min april liste (som i snart får at se, det lover jeg!).

Ellers er der ikke nogle spændende opdateringer fra min side af, jeg sidder blot her i frokostpausen og slapper af med at ordne nogle praktiske ting og sager. Bl.a. planlægger jeg resten af i dag samt resten af ugen, jeg mangler nemlig at få fyldt kalenderen op med nogle ting at tage mig til. Så fungerer jeg bedst synes jeg selv. Må i alle få jer en skøn tirsdag, kram herfra.

lørdag den 1. april 2017

Marts 2017 | Monthly Recap




















I marts måned har jeg: Ønsket god weekend fra København af, Set lysshow på Ofelia plads, Luftet Rika- flere gange, Stalket Olivia i bus 36, Prøvet at læse noget mere, Kigget tilbage på Glyptoteket- må snart forbi igen, Cravet mysli og spist en del af det, Været meget glad for lyserød, Sendt tanker afsted til London i chok over hvad der sker i verdenen.

Marts var en rigtig rar måned, endnu rarere når man sammenligner den med februar som ikke var speciel god ved mig. Jeg snakker lidt mere om marts i min måneds video, som kommer op i løbet af de næste par dage sammen med min april to do liste. Hold udkig efter begge!

Men for lige at tage kort fat på den kommende måned, så bliver den stærkt præget af skolen. Vi trækker, som jeg har nævnt før, d. 24 april og alle dagene op til det er der fokus på grupper og synopsisskrivning. Det skal nok blive godt. Desuden er der en ferie lige i midten af april, og den ser jeg virkelig frem til! Min vinterferie var jo ikke ligefrem nogen dans på roser, så jeg har stærke planer om at tage revanche.

Må i alle få jer en skøn måned, med solskin og gode stunder. Kram herfra.

fredag den 31. marts 2017

Du ved du er vild med træning når...















Tights / Hummel // Top / SOC (lignende sports-bh her)

1) Du hellere vil bruge en fredag/lørdag aften i træningscenteret end på et diskotek eller bar.

2) Du tager dig selv i at bruge træningstights som almindelige bukser, hvilket er forståeligt nok når de er så nemme og så lækre at hoppe i. I kan tit finde mig i Netto eller meny iført samme tights som på billederne, også selvom jeg ikke lige har trænet;)

3) Rest Days er hårdere at overholde frem for de dage du træner. Kan. Ikke. Sidde. Stille.

4) Det er meget sjovere at købe træningstøj frem for almindeligt tøj. Jeg vil langt heller kigge på smarte træningstoppe frem for fine blonde toppe eller lign.

5) Sådan ca. 45% af dit instagram feed er folk der træner, 45% er diverse madbilleder og kun de sidste 10% er andre ting (venner, familie, kendte, hundevideoer..)

Læs også: 10 Problemer Alle Der Træner Kender Til











Hokus pokus booty i fokus;)

6) Det at der er kommet en ny maskine eller udstyr i dit center, næsten er mere spændende end at en eller anden vild kunstner kommer og spiller koncert i landet.

7) Du religiøst går op i dit "cheat-meal" (jeg vil hellere kalde det et treat-meal eller refeed). Det bliver planlagt i god tid, og intet kan komme i vejen for dig og hvad end du har planer om at indtage.

8) Din spotify er fyldt op med dårlig trap/dubstep musik, men så længe du kan give din træning skylden er det okay.

9) Et tomt center er som et palads for dig, der findes intet bedre!

10) Vodka eller Gajol shots? Ellers tak, bare en skefuld pre workout ind i munden og så ned med lidt vand!

Kan i nikke ja til nogle af tingene? Eller er det bare mig der er helt skør? Rigtig god weekend til jer alle, kram.

Back to Top